Billederne ovenfor er placeret der hvor de passer naturligt ind i teksten
Herunder kan du downloade teksten ( i word), Samt billederne som er vist ovenfor i presse meddelsen. Billederne herunder, ligger i samme rækkefølge som du ser i pressemeddelsen. Billederne er i trykkvalitet/fuld størrelse 2 MB.
Anledningen
I anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethe IIs 70 års fødselsdag den 16. april 2010 har designer og guldsmed Jan Jørgensen fået til opgave at lave en smykkegave.
Gaven består af en særlig rød- og hvidguldskugle, med en hvid, en rød og en grøn diamant, og to brillantbesatte hvidguldskugler. Kuglerne er sat på sorte læderkæder.
Designeren
Jan Jørgensen er den stolte ophavsmand til den særlig smykkegave, som rummer et væld af kombinations-muligheder.
I 15 år har Jan Jørgensens smykker været et synligt flagskib inden for dansk håndværk og design, og dog er det første gang at designet tilegnes H.M. Dronningen.
”Det har været en spændende udfordring at lave noget stilfuldt og på samme tid moderne og betydningsfuldt, som jeg mener H.M. Dronningen vil blive glad for at bære”, udtaler Jan Jørgensen.
Det moderne
Det traditionelle og det moderne forenes i den måde diamantkuglerne bæres på. Det er en ny, brugervenlig og særlig måde at bære et smykke i en kæde på, elegant og stilfuldt, og blandingen af det rå læder mod de skinnende diamanter giver en spændende effekt, typisk for Skandinavisk design.
Hvorfor diamanter
Beundring, mystik, kampe og intriger har fulgt diamanterne gennem historien.
Mændene har kæmpet om de sjældne og værdifulde krystaller. Det er alt sammen fordi, mennesket fandt ud af at slibe de sjældne krystaller, til smykkernes mest forunderlige smykke sten- Diamanten, også kaldet brillanten i slebet tilstand.
De slebne diamanter begæres af kvinder overalt i verden, og det har gjort diamanten til verdens kostbareste smykke sten. Og det er velfortjent for det er den smukkeste.
Diamanterne har deres navn fra det græske ”adamas”, som betyder uovervindelig eller uindtagelig.
Diamanter blev skabt for lidt over tre mia. år siden ca. 200 km under jordens overflade, hvor intens varme og 45.000 atmosfæres tryk har presset kul-atomer hårdt sammen i perfekte gitterstrukturer. Senere blev de transporteret op til overfladen i vulkanudbrud. Det sidste af de diamantholdige vulkanudbrud fandt sted for 47 mio. år siden.
Design museum på internettet
Jan Jørgensen har i de sidste 15 år været utrolig produktiv, dels som free-lance designer i Europa, men også til virksomheden Art of Jan Jørgensen er det blevet til rigtigt mange designs... ja faktisk så mange, at det er blevet til et helt design museum som kan ses på hjemmesiden, www.artof.dk
Jan Jørgensen laver også sin helt egen formfulde og markante kollektion, bestående af guld og diamanter i et utal af designs, der sælges i udvalgte smykkeforretninger i Danmark, disse smykker kan ses på www.artof.dk.
Gaven
Gaven er et system med en tanke om foranderlighed, og H.M. Dronningen får de to allerførste diamantkugler der er udført af Jan Jørgensen, som en del af den samlede smykkegave, hvor også den helt unikke store guldkugle indgår. Brillantkuglerne er særlige fordi de er designet til at indgå i et helt nyt smykkesystem.
Med få stilrene og effektfulde elementer åbnes mange muligheder for anvendelse. Det samme smykke kan bæres på armen, om halsen og som smykkelås til et tørklæde etc.
Det unikke er, at kuglerne kan placeres præcis der hvor bæreren synes, og dermed kan der med få elementer skabet et nyt udtryk hver dag. Og i takt med at der tilføres nye diamantkugler bliver udtrykket og mulighederne flere og smukkere. Der er intet kompromis med kvalitet, og i dette nye design er der et utal af muligheder for variationer over temaet.
Kontraster
Enkelhed og kontrast er nøgleord i denne eksklusive smykkeidé fra Jan Jørgensen. Reflekserne fra brillanterne er som solens stråler – altid i forandring, som havet.
DOWNLOAD PRESSEMEDDELSEN
En helt ny idé til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.
Presse teksten i ms word
Guld- og diamantkugler i kort hals collier. De kan flyttes, alt efter hvad man er i humør til.
Guld- og diamantkuglerne vises på armbånd, kombination og placering er valgfri.
H.M. Dronningens guldkugle i langt hals collier.
Fikst til at samle tørklædet med, her den unikke guldkugle på silketørklæde.
Designer og guldsmed Jan Jørgensen er ophavsmand til den unikke smykkegave.
Guld- og diamantkuglerne vist i kort læder collier.
Guld- og diamantkuglerne vist i langt læder collier, velegnet til brug uden på trøje.
Kontrasten i havets lys har altid givet inspiration til
Jan Jørgensens smykkedesigns.
Fire brillantbesatte guldkugler på læder collier, der er snoet flere gange rundt om halsen.
Guld- og diamantkugler vist på læderarmbånd,
det rå mod det elegante.
To brillantbesatte guldkugler i læder collier.
Diamantbesat guldkugle som tørklædeholder, effektfuldt og tidløst design.
Diamantbesat guldkugle i læder collier,
enkelt og stilrent.
Fire diamantbesatte guldkugler på række
i langt læder collier.