Mere presse omtale
Vælg hvad du vil læse eller se på menuen til venstre
Igennem tiden er der blevet skrevet og vis meget om smykkerne og Designer Jan Jørgensen. Det er både TV , aviser og magasiner som har fortalt nyheder og interessante historier igennem årene. I presse sektion her, har vi lagt nogle af de vigtigste historier fra de seneste år. Læs bla. om design selv smykket til H.M. Dronning margrethes 70 års fødselsdag.
På denne side har vi samlet de pressemeddelelser som er udsendt gennem årene, mange af historierne og smykke nyheder har været trykt i diverse nyhedsmedier i Danmark. Se historierne under “ EGNE-PRESSEMEDDELELSER” i menuen til venstre
Short cut... Se også 24 Nordjyske Indslag.
24 Nordjyske TV mød designeren til H.M Dronning Margrethe´s 40 års Jubilæum
Se det her...
Guldsmed Jan Jørgensen vogter over en hemmelighed.
I et værksted over profilsmykker sidder en mand og vogter over en hemmelighed. Guldsmed Jan Jørgensen har udført et bestillingsarbejde, et smykke til Dronning Margrethe, men vi har lovet først at afsløre gaven i næste uge.
Til dronningens 70 års føselsdag udførte designer og guldsmed Jan Jørgensen et unikt smykke med mange muligheder. Aviserne var på “pletten” men måtte vente med at afsløre smykket.
Short cut... Se også TV2 Nord Indslag.
TV2Nord indslag om et “magisk” smykke til H.M Dronning Margrethe´s 40 års Jubilæum
Se det her...
Det skrev abybro posten den 13 april 2010.
Aabybro Posten, tirsdag den 13. april 2010. Af Grethe Rolle.
Guldsmed Jan Jørgensen
I et værksted oven over Profilsmykker sidder en mand og vogter over en hemmelighed. Guldsmed Jan Jørgensen har udført et bestillingsarbejde, et smykke til Dronning Margrethe, men vi har lovet først at afsløre gaven i næste uge, selv om Dronningen, så vidt vides, ikke hører til Aabybro Postens faste læsere.
Guldsmeden
Forleden besøgte vi Jan Jørgensen, der fortæller:
Jeg er vokset op i Grønholt nær Fredensborg, og siden min barndom har jeg været kreativ og bevidst om, hvilken udformning dagligdags ting som mine bukselommer skulle have. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville arbejde med mine hænder og designe, og når jeg gik ind i guldsmedefaget, var det først og fremmest den kreative proces, der tiltrak mig. Jeg er uddannet på to værksteder i København. De første to år hos guldsmed Ring, der først og fremmest fremstillede kædevarer, hvilket ikke var specielt kreativt. Senere kom jeg til Georg Jensens juvelérværksted, og her fik jeg omsider selv indflydelse på hvad jeg lavede. For at uddanne mig yderligere rejse jeg til Schweiz, og ud over det faglige, var det også her, jeg mødte min kone, Merete, der arbejdede som aupair og kom fra Nordjylland.
Designer med eget værksted
Merete var årsag til, at vi flyttede hertil, hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt. I fem år arbejdede jeg kreativt i en virksomhed i Aalborg, og var freelance designer for forskellige skandinaviske firmaer, indtil drømmen om eget værksted blev realiseret. Jeg designer og laver smykker på vores værksted. Af og til påtager vi os bestillingsopgaver, som gaven til Dronningen, men vi udfører ikke reparationsopgaver, heller ikke for Profil Smykker, som jeg i dag ejer sammen med Gitte, Lykke og Ulla. De driver forretningen, hvorfra vi sælger mine smykker, men ellers er jeg ikke aktiv i butikken. Peter, min medarbejder på værkstedet, har jeg arbejdet sammen med i mange år, og han var også med, da jeg startede værksted i vores private bolig i 1996.
Nedtur
Virksomheden voksede, så vi var enogtyve ansatte, da ulykken ramte i form af en finanskrise i 2001. En hovedinvestor tabte alle sine penge i noget, der intet havde med virksomheden Jan Jørgensen at gøre. Det var en voldsom koldbøtte, der resulterede i, at vi måtte skære drastisk ned og tabte mange penge. Det var ærgerligt, for på det tidspunkt var vi i færd med at skabe en skandinavisk mærkevarevirksomhed med Jan Jørgensen smykker. I dag er virksomheden skruet anderledes sammen, vi er atter på vej op og er ikke længere sårbare.
Vielsesringene
Omdrejsningspunktet i virksomheden og én af vore helt store artikler er vielsesringe, som vi færdiggøre efter kundernes eget ønske. De kan selv sætte det endelige præg og får dermed et sæt ringe der er helt unikke. Vi har knap 100 danske forhandlere. I alle butikker findes vores display, hvor kunderne kan se de forskellige muligheder og ud fra dem træffe personlige valg.
Brillanter
Vi har også stor ekspertise i brillantsmykker, som sælges af den samme kreds af forhandlere. Finanskrisen har bevirket, at vi, som man måske kan forvente, sælger mange billige smykker. Til gengæld er også salget af meget kostbare smykker stigende. Det er altså smykker i mellemprisklassen, der er svære at sælge i dag. Jeg har både forudsætninger og evner til at fremstille de virkelig kostbare smykker, og det er dem, jeg i stadig højere grad saatser på.
Jan Jørgensen, et godt navn
Siden nedturen i 2001 har jeg holdt lav profil, men nu er kræfterne samlet igen, og som sjællænder sætter jeg ikke mit lys under en skæppe. Jeg kender mit eget værd, jeg har et godt navn, også blandt kolleger, og nu er jeg parat til at markere mig udadtil igen. De danske lønninger betyder, at vi får en del af det grundlæggende arbejde udført i Indien, mens vi samler og færdiggør smykkerne her på værkstedet.
Udfordringer til vands og i luften
I min fritid er jeg lidt af en sprællemand og har altid søgt udfordringer rent sportsligt. Som barn og ung gennem sejlsport og surfing på Esrum Sø, og i mange år har jeg dyrket alt, hvad der kan flyve. Gennem mange år har jeg fløjet paraglider og hangglider, og senest er kitesurfing kommet til. Jeg er nysgerrig overfor nye udfordringer. Kan jeg, eller kan jeg ikke? Jeg er entreprenørtypen, der ikke kan lade være med at stikke næsen i noget nyt, uden ligefrem at være dumdristig.
Designer/forretningsmand
Sideløbende med værkstedet driver vi Guldsmedenes Netbutik, der sælger Danmarks billigste diamantsmykker. Kunderne findes overalt i verden, og på Færøerne er Jan Jørgensen vielsesringe rigtigt populære i øjeblikket. Man kan sagtens sælge unikke ting på nettet, det sparer både tid og omkostninger. Alternativet ville være, at jeg pakker en kuffert og rejser til Dubai, og det har slet ikke den samme effekt.
Det har været en opgave at få designeren og købmanden til at gå hånd i hånd. Jeg ved, jeg er god til at lave smykker, men for at få det formidlet, har jeg måttet alliere mig med andre. Men jeg synes, det er ved at lykkes også at få ”forretningsmanden” på banen, slutter Jan Jørgensen.
Se smykket til Dronnning Margrethe i næste uges avis.